DK

/

EN



Fødevarebranchens desinfektionsmidler under lup

Husk de strammere krav til desinfektion ved produktion af mad.

Biocidforordningen er et fælles regelsæt, som EU-landene har vedtaget for produkter, der bruges til at dræbe, afskrække eller tiltrække skadedyr, bakterier, svampe, mug og andre uønskede organismer.

Fødevarebranchen bruger disse produkter til desinfektion af udstyr og overflader. Produkterne skal være godkendt til brug i fødevareproduktion for at være lovlige at benytte. 

Den hidtidige godkendelsesordning administreres af Fødevarestyrelsen, men med biocidforordningen står EU nu og de næste år for at gennemføre en fornyet godkendelsesproces af alle desinfektionsmidler.

Der foregår i øjeblikket en vurdering af de aktivstoffer, som bruges i produkter til desinfektion i fødevarebranchen. I takt med denne overtager Miljøstyrelsen samtidig området og vil være den primære myndighed for disse produkter fremover.

Du skal være opmærksom på:

  • Når et aktivstof er vurderet, skal der ansøges om godkendelse af de produkter, som indeholder aktivstoffet.
  • Producenter, importører og forhandlere af desinfektionsmidler bør følge EU's vurdering af de relevante aktivstoffer for at sikre sig viden om, hvornår der skal søges om produktgodkendelser.
  • Når tidsfristen for ansøgning om produktgodkendelse er overskredet, vil det efter en overgangsperiode være ulovligt at sælge produktet i hele EU – uanset om produktet tidligere har været godkendt.
  • Desinfektionsmidlet må kun indeholde aktivstoffer fra registrerede leverandører, og produktet skal overholde reglerne for mærkning og produktbeskrivelser.
  • Få mere information og svar på dine spørgsmål fra Miljøstyrelsen på www.biocidinfo.dk.


Miljøstyrelsen er til stede ved Bite Copenhagen for at gøre fødevarevirksomheder opmærksomme på, at biocidforordningen ændrer de tidligere regler for godkendelse af desinfektionsmidler til brug i fødevarebranchen.

24. - 25. august 2017

Forum Copenhagen

Torsdag 9 - 18

Fredag 9 - 18