Derfor skal I bruge Facebook

Hele 67% af danskerne er på Facebook. Derfor er mediet en vigtig kanal i vores fælles kommunikation omkring Bite Copenhagen. Mange madinteresserede bruger desuden Facebook som inspiration, og relevante opslag på Facebook, skaber mere opmærksomhed om din virksomhed og messen generelt.

På Bite Copenhagen’s Facebookside opdaterer vi løbende vores følgere, med relevant indhold fra messen. Det samme kan du gøre.

Herunder finder I en række tips til kommunikation på Facebook:

 
Bite_03-newsletter.jpg

1. Opret en offentlig begivenhed

Opret en begivenhed om jeres virksomheds deltagelse på Bite Copenhagen - det er simpelt og effektivt. Begivenheder er favoriseret af Facebooks algoritme og vil automatisk blive spredt længere ud i dit netværk. Husk at tilføje Bite Copenhagen som medarrangør. Så bliver dit event synligt på vores Facebookside.

Bite_01_insta.jpg

2. Statusopdatering 

Lav en statusopdatering og fortæl jeres følgere, hvorfor I er en del af
Bite Copenhagen. Det bør I gøre både på facebooksiden samt jeres begivenhed. Lav gerne adskillige statusopdateringer, så flest muligt bemærker jeres deltagelse. Tag os @bitecopenhagen, så deler vi jeres opslag.

Husk at linke til Bite Copenhagen’s besøgerregistrering i både begivenhed og opslag: www.bitecopenhagen.dk/besoeg

Bite_02_insta.jpg

3. Billeder og video 

Når I laver statusopdateringer, bør I tilføje et eller flere billeder, der taler sammen med teksten. Facebooks algoritme spreder videoer ud til flere, så hvis video er en mulighed, vil endnu flere bemærke jeres deltagelse.

Bite1_kort2_0856.png

4. Deling af indhold

Lad os hjælpes ad - Vi vil meget gerne dele det indhold, I laver på Facebook. Sammen kan vi nemlig sprede budskabet ud til flere. Derfor skal du tagge @Bitecopenhageni dine opslag, så vi får en notifikation og kan følge med, når I publicerer indhold.
Samarbejder I med andre om jeres event, skal I tagge (@) dem. Så kan de dele/interagere med opslaget.
Del også gerne vores opslag. Den fælles indsats og deling af hinandens opslag skaber synlighed om vores fælles messe.