Fremtidens fødevareløsninger på Bite Copenhagen 2018

Bite Superfood crop.jpg

Smag dig gennem nye løsninger og kompromisløs kvalitet på Bite Copenhagen 2018.

 

Bite Copenhagen handler om håndværk og nye måder at arbejde med fremtidens løsninger. Udstillingen fungerer som katalysator for debat og innovative løsninger på de store fødevareudfordringer som fødevareknaphed og de miljømæssige konsekvenser af intensivering af fødevareproduktion. Men, uanset om du interesserer dig for det såkaldte 'clean meat', lokale særprægede opskrifter, plantebaseret protein eller simpelthen bare er vild med gode ærlige kvalitets produkter, vil  Bite Copenhagen 2018 være er et oplagt sted at fremvise netop dine bidrag til den globale smagspalette, eller gå på opdagelse i et bæredygtigt, og selvfølgelig, velsmagende skattekammer.

 

Mange af de nye interessante alternative fødekilder løber i øjeblikket en global sejsrunde. Interessen for alternativ gastronomi eksploderer simpelthen i disse år, og hos Bite Copenhagen vil udstillende virksomheder kunne møde de mennesker, der har modet og kapaciteten til at fastlægge morgendagens menu. 

 

Fremtiden er (også) grøn

 

Ifølge David Pedersen, der er Kampagnechef hos  Meat Free Monday Denmark og  ProVeg, der arbejder for bæredygtige fødevareløsninger over hele verden, er Bite Copenhagen et godt sted at være for virksomheder i branchen for alternative fødevarekilder. 

 

"Bite Copenhagen tilbyder 2 dages intensivt og inspirerende madfokus, og virksomhederne får mulighed for at fremvise deres innovative arbejde for de mennesker, der har vores fremtid i deres hænder. Når vi beskæftiger os med mad, er det vigtigt at huske, at ørerne ikke er den vigtigste del af kroppen, vi skal overbevise. Politikere og investorer tænker også med deres mave. "

 

Det er imidlertid ikke let at ændre folks opfattelse af- og få forbrugerne til at vælge de nye bæredygtige proteinkilder, der spirer overalt. Men interessen vokser. 

 

"Vores madvaner er dybt forankret i kulturelle og sociale traditioner, og vi kan ikke ændre verden med det samme. Det første skridt mod forandring er altid det sværeste, men vi ser en massiv vækst i interesse og efterspørgsel efter grønnere fødekilder. "

 

Naturli' 


En af udstillerne på Bite Copenhagen er danske Naturli’, der i øjeblikket har stor succes med deres vegetabilske produkt ’Hakket’, som er et alternativ til hakket oksekød, men er 100% plantebaseret. Direktør Henrik Lund oplever også den øgede opmærksomhed omkring de alternative proteiner.

 

Interessen er stor. Og den bliver større i de kommende år, når teenagerne bliver ældre. Fremtidens forbrugere får andre adfærdsmønstre og stiller større krav til, hvad en fødevare skal kunne. Både i forhold til sundhed, miljø og ikke mindst smag. Vi bliver stadig mere bevidste om at spise det rigtige.”

 

’Hakket’ har overvejende fået en positiv modtagelse, og det har været svært at følge med efterspørgslen. Men der har også været kritik af det nye produkt. Det er dog ikke noget, der får Henrik Lund til at ryste på hånden, og han ser Bite Copenhagen som et konstruktivt forum for debat om fremtidens madvaner.

 

”Det er super med debat, for det er med til at udvikle vores madkultur. Vi skal ikke være ens og have samme holdninger, så det er kun godt at vi kan debattere fremtidens fødevarer. Vi bliver stadig flere mennesker på kloden, og vi er nødt til at tænke fødevarer på en nye måde. Derfor er det naturligt for os at være en del af Bite Copenhagen, som peger fremad og har et internationalt fokus.”

 

Et globalt perspektiv
 

Problemet med ressourceknaphed skyldes især manglende effektivitet, ifølge Nicole Rawling. Hun er direktør for International Engagement hos Good Food Institute der fungerer som tænketank og accelerator for hele plantebaserede og 'clean meat' sektoren.  

 

Imidlertid erkender mange af de store aktører inden for fødevareindustrien nødvendigheden og potentialet for alternative proteinkilder, og især i staterne bliver der investeret store summer i branchen. Nicole Rawling ser den samme tendens i Europa.

 

"Det europæiske marked er fyldt med innovative virksomheder, herunder Fry's, Quorn, Like Meat og Vegetarian Butcher. En række amerikanske virksomheder søger at ekspandere til Europa. Ligesom væksten af plantebaserede proteiner i USA er steget, vil det europæiske marked også vokse"

 

Foruden Naturli',  begynder flere danske aktører som  Technological Institute, Dansk Tang og Syngja  at arbejde med spændende alternativer og mange flere virksomheder kommer ind på markedet i år. Bite Copenhagen 2018 byder alle, der arbejder i fødevareindustrien, velkommen til udstillingen. 

 

Mød besøgende fra hele verden

 

Hvis du ønsker at inspirere og handle med ressourcefulde besøgende fra hele verden, opfordrer vi dig til at ansøge om en stand. Brug linket: 'Udstil på Bite', og følg anvisninger. Ansøgningen er ikke-bindende.

Besøgende kan registrere sig her.

 

Om Bite Copenhagen 2018
 

Bite Copenhagen er en international B2B fødevareudstilling i København, der viser løsninger på, hvordan man får bedre mad til flere mennesker via uddannelse, gastronomi, forebyggelse af madaffald, teknologi, emballage, bæredygtighed, økologiske produkter, bæredygtigt forbrug og meget mere.
 

Miljøministeriet og BC Hospitality Group A / S samarbejder om det nye initiativ, der afholdes i forbindelse med det internationale World Food Summit "Better Food for More People" på Christiansborg  og World Food Summit - Bella Center Copenhagen. Læs mere her.

 

Bite Copenhagen er støttet af de førende danske brancheorganisationer, offentlige indkøbere, Copenhagen Cooking & Food Festival samt  Miljø- og Fødevareministeriet. Dette brede partnerskab understreget, hvor stærk synergierne mellem politiske, praktiske, offentlige og private interesser er, når det kommer til fremtidens fødevareløsninger. Således tilbyder Danmark og København et blomstrende mekka af gastronomiske proportioner. Vi glæder os til at byde gæster velkommen fra hele verden i august.

Linda Schmidt