Bite Copenhagen byder på neurogastronomi og velsmag til hverdagen

M&M 3.jpg

Michelinstjerner, ekstravagante råvarer og kendiskokke. Når gastronomisk nydelse er på dagsordenen, er det ofte ypperligheder, der er i fokus.

Men vi spiser og drikker hver eneste dag. Og det er i dagligdagens madvaner, der er størst potentiale for fremtidens bæredygtige fødevareløsninger, som B2B-messen Bite Copenhagen zoomer ind på.

Derfor holder vi ikke kun den kulinariske lup over banebrydende idéer og den danske Bocuse d’Or kvalifikation. Menukortet er i lige så høj grad fyldt med det, vi alle sammen indtager mest af: hverdagsmad.

Her kan du komme lidt tættere på en af udstillerne, der arbejder for at få bedre smag i hverdagen - og finde ud af, hvordan du kan snyde din hjerne til at spise sundere.

Kål og krydderier

Mill & Mortar producerer økologiske krydderier, og ifølge stifter Iben Büchert skal fremtidens fødevareudfordringer blandt andet løses ved at gøre hverdagen lidt lækrere, uden det nødvendigvis kræver ekstra tid:

“Vi køber mange af de samme råvarer i dagligdagen, så spørgsmålet er, hvordan vi kan variere dem, gøre dem mere spændende og øge smagsoplevelsen uden at skulle bruge timer i køkkenet. Gode krydderier kan være et godt værktøj til det, så sæsonens grøntsager får flere anvendelsesmuligheder. For eksempel har vi udviklet en krydderiblanding specielt til kål.”

Kvalitet og bæredygtighed er for Iben Büchert vejen til bedre bedre fødevareløsninger. Men det kræver en holdningsændring fra forbrugerne at få dem til at bruge bedre krydderier:

“Som forbrugere er vi vant til, at krydderier blindt hives ned fra hylderne i supermarkedet. Men krydderier kan have lige så mange historier og nuancer bag som vin og kaffe. Derfor skal vi tættere på vores krydderier for at forstå de mange muligheder, de giver.”

Krydderi til hjernen

En af de muligheder, Mill & Mortar udforsker, er neurogastronomi. Det handler om, hvordan vores hjerne opfatter smag. Hvorfor smager vinen fra sommerferien sydpå ikke lige så godt derhjemme? Hvorfor vil vi helst have vores flæskesvær sprøde? Og ikke mindst - hvordan kan man bruge den viden til at spise bedre?

I følge Fødevarestyrelsen indtager vi i Danmark op i mod dobbelt så meget salt, som vi har brug for. Og for meget salt giver forhøjet risiko for livsstilssygdomme. Men det har Mill & Mortar og neurogastronomien en løsning på.

Krydderblandingen ‘Salt of Hearts’ narrer nemlig hjernen til at tro, maden er mere salt, end den er. Den bruges som erstatning for salt men giver hjernen samme smagsoplevelse. Ristede sesamfrø i blandingen knaser mellem fingrene som godt flagesalt. Karl Johan svampe, tang og citrusskal giver umami og den rette mineralske smag.

Med kvalitetskrydderier og neurogastronomi kan vi ifølge Mill & Mortar spise sundere og mere bæredygtigt, uden vi lægger mærke til det. Og samtidig få mere nydelse ind i hverdagen.

Ønsker du, ligesom Mill & Mortar også at være en af

Bite Copenhagens spændende udstillere? Så klik ind på https://bitecopenhagen.dk/udstil og book en reservation (ingen bindinger eller forpligtelser).

Skærmbillede 2019-01-31 kl. 11.12.50.png
Christian Vejlund