Bite Copenhagen – en nyskabende platform for dansk gastronomi

custom1.jpg

Bite Copenhagen er først og fremmest en international fødevaremesse, men nu med en ekstra dimension som solid platform for dansk gastromi. 

Til trods for Bites korte historik, har messen på rekordtid fundet fodfæste, og understøttes af yderst kompetente og respekterede samarbejdspartnere. Fællesnævneren for alle er fremme af fødevareprodukter af høj kvalitet, til glæde for professionelle i fødevarebranchen.

 

Bite Copenhagen er i sig selv en gastronomisk rugekasse, det skal der ikke herske tvivl om, hvilket de mange aktiviteter, rundt om og i forbindelse med messen, også vidner om.

 

Copenhagen Cooking & Food Festival, endnu en anerkendt samarbejdspartner, har også Bite Copenhagen som venue for flere branchearrangementer, bl.a. "Kokkenes Kokketalent", som afholdes af Fonden Dansk Gastronomi og gastronomiredaktør Ole Troelsø. Formålet med konkurrencen er, at sætte fokus på de klassiske retter og det gode håndværk.

 

Derudover afholdes "DM i Smørrebrød", hvor deltagere er smørrebrødsjomfruer, kokke og andre der har talent i genren, alle kæmper på lige fod om at vinde titlen som Dansk Smørrebrødsmester 2019. De fem deltagere vil repræsentere forskellige egne af Danmark, og konkurrencens discipliner omfatter det klassiske smørrebrødshåndværk som det mere personlige kreative udtryk.

Bite Copenhagen, kombineret med gode og meget kompetente samarbejdspartnere, er uden tvivl med til at fostre fremtidens talenter. Det forpligter og er medvirkende til at fastholde det høje ambitionsniveau.

 

Dansk Industri er en væsentlig og vægtig samarbejdspartner for Bite Copenhagen.

 

"Den store danske succes, med at brande Danmark som gastronomisk højborg, mærker man meget tydeligt, når man bevæger sig på fødevaremesser ude i verden, og vi er i DI Fødevarer glade for, at det også sætter sit præg på den dansk forankrede fødevaremesse Bite Copenhagen. Det betyder rigtig meget for vores fødevarevirksomheder, at Danmark inden for de sidste ca. 20 år er lykkedes med at opbygge en madelite, som er båret af stærke værdier om bl.a. bæredygtighed", siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

Læs mere om Bite Copenhagen her og BC Hospitality Group her.

Kontaktinformation

Bite Copenhagen: Exhibition Manager Christian Vejlund  - tlf +45 50 60 44 71 - chve@bchg.dk

BC Hospitality Group: Pressechef Karen Østerbye - tlf +45 81 88 48 43 - kars@bchg.dk

Bite Copenhagen