Bite 2019 tiltrækker branchefolk fra hele verden

_SC20805.jpg

Bite Copenhagen 2019

Bella Center Copenhagen d. 28 & 29 august

Sidste år besøgte branchefolk fra 51 lande Bite Copenhagen. Og som international fødevaremesse bygger vi bro imellem virksomheder og mennesker på forskellige markeder og skaber et mangfoldigt forum for vidt forskellige besøgende og udstillere med én fælles interesse: Fremtidens fødevarer. 

Gastronomisk grænsehandel

Et eksempel er, at Dansk-Tysk Handelskammer i år besøger messen med en delegation af tyske virksomheder, der er på udkig efter ny inspiration og nye samarbejder, de kan tage med hjem over grænsen. Handelskammeret er en medlemsorganisation med over 600 danske og tyske medlemmer, der bringer folk sammen på tværs af grænsen og blandt andet åbner nye døre for danske virksomheder på det tyske marked.

 

Ninna Suhr Poulsen er Eksportrådgiver i Dansk-Tysk Handelskammer, og hun glæder sig til at vise delegerede rundt på messen:

 

“Med Bite’s fokus på specialvarer er det et oplagt sted at søge ny inspiration for vores delegerede. På den anden side er det tyske marked et stort og attraktivt marked for danske fødevarevirksomheder. Vi har et stort netværk i Tyskland, og vi kan gøre tilgangen til det tyske marked lettere for danske virksomheder.”

 

“Med vores kommende besøg på Bite sørger vi for, at danske og tyske virksomheder mødes med samarbejde for øje. Vi ser frem til at opleve Bite og komme i snak med spændende virksomheder og mennesker, der kan se mulighederne i Tyskland.”

 

Se hvilke tyske virksomheder der deltager her

Christian Vejlund